Investerer i iværksættere, forskere og virksomheder, der skaber værdi for Danmark og nye løsninger på samfundets udfordringer
Dette gøres for at skabe gode rammer for landets iværksættere, forskere og virksomheder, så de kan udvikle innovative og levedygtige løsninger på samfundets konkrete udfordringer. Det gælder nye, klimavenlige løsninger, sundere fødevarer, et bedre sundhedsvæsen, renere miljø, grønnere transport, et opstarts-eventyr, der er under opsejling – og en helt masse andet.
Vil skabe værdi for pengene
Det er vigtigt, at det danske samfund får mest mulig værdi af de penge, fonden investerer i forskning og innovation. Derfor prioriteres ansvarlighed meget højt. Der er krav til alle projekter om samfundsengagement, gennemsigtighed, uddannelse og etik.
I modsætning til andre investorer kan eller skal fondens resultater ikke nødvendigvis aflæses i aktiekurser eller årsregnskaber. Resultaterne kan lige såvel aflæses ved sociale velfærdsforbedringer, øget velstand eller reduktion i CO2-udlednin
Er klar til at tage en chance
I fonden investeres i projekter, selvom andre måske endnu ikke kan se mulighederne i det. Fonden er sat i verden for at investere i projekter med høj risiko - og stort potentiale. Og det gør vi på en nem, enkel og gennemskuelig måde - med mindst muligt bureaukrati.
Er hele Danmarks investeringsfond
Innovationsfonden er sat i verden for at løfte strategiske forsknings- og innovationsprojekter i hele Danmark. Derfor er fonden fysisk tilstede med kontorer spredt over hele landet i København, Aarhus, Odense og Aalborg.